Mille er 32 år og mødte Heinrich på aftenskole, hvor de begge læste markedsføring.
Selvom Mille kommer fra en velhavende familie hvor penge ikke er et problem, har hun valgt at give den gas og realisere sig selv gennem en karriere som manager-trainee hos Mærsk.
Der har ikke været tid til hus og børn endnu og der er kun 4 måneder fra frieriet til brylluppet skal stå!
Læs mere her - er du en diva-brud, ligesom Mille?
Bryllups-stikordet er effektiv
Hvem er diva-bruden?
Et godt eksempel på en diva-brud, er ligesom Mille er beskrevet i introen.
Efter nogle år med kortere og længere forhold og en livsstil i overhalingsbanen, er divabruden nu klar til at slå sig til ro med "den eneste ene".
Hvorfor giftes?
Diva-bruden er, som person, bestemt ikke vant til at gøre "som alle andre" - tvært imod.
Hun er vant til at tage utraditionelle valg for at vise andre, at hun er anderledes. En stærk pige med ben i næsen.
Når et bryllup nu alligevel er på tale, handler det garanteret om at partneren, som ikke er helt så vild, som diva-bruden selv, er mere traditionsbunden og har friet.
Divaen siger ja og har holdningen "så må jeg jo finde ud af hvordan jeg giver den gas til et bryllup".
Bryllupstype?
Diva-bruden søger en "base", hvor hun som udgangspunkt har nogle retningslinier og faste former at forholde sig til og så begynder hun at gradbøje dem en for en.
Hun vælger et kirkebryllup og helst i en flot kirke. Kan det blive i en domkirke eller på anden måde en kirke, der kan give noget omtale (eks. fordi kendte er blevet gift der), passer det hende super godt.
Udgifter og bryllupsbudget?
Af de forskellige brudetyper er diva-brylluppe det dyreste fordi hun har behov for at realisere sig selv med "det helt rigtige valg" af kjole, ringe osv. men også fordi hun har økonomien til det.
Hun vælger ALT andet end en Lillymodel, som hun elsker at hade, og kan det være en kjole, end kendt har haft på i Desperate Houswifes, er det super! Vielsesringene er speciallavede, så der kun findes dé to i hele verden og mindst én ting på menuen er "fløjet ind fra Frankrig".
Divabruden har et budget på 100-150.000 kr. og holder typisk et "vielse => reception => aftensmad => fest => bryllupsrejse"-bryllup.
Bryllupsgæster?
Jo flere der fejrer diva-bruden, desto bedre. Hun er vant til at spejle sig i andre og identificere sig i forhold til dem og da hun er meget udadvendt, er bekendtskabskredsen stor.
Divabrudene nøjes ikke med at invitere familie og venner. Her er også kolleger og naboer med. Derfor er der typisk en 75-100 bryllupsgæster med. De har inviteret mange flere, men fordi mange af deres bekendte er lige så travle og flygtige, har de desværre fået en del afbud.
Bryllupsplanlægning?
Divabruden har måske været lidt en drengepige eller har en god portion "single-sult" i sig, for hun har aldrig rigtig tænkt at hun skal have den store kjole på til et bryllup med prinsen på en hvid hest.
Hun er altid sprunget over artiklerne om bryllup i Femina og derfor kommer det hele lidt som en overraskelse for hende nu.
Der er kun kort tid mellem han frier og vielsen skal stå og da der er fart nok på med job og lign. kommer det faktisk lidt ubelejliget.
Derfor sætter hun ikke så meget tid af, som eks. den klassisk romantiske brud og bryllupsplanlægning er mere af nød end interesse.
Hun er vant til at tage beslutninger, så selv processen bliver ret effektiv og hendes to købsmotiver er:
- Bliver JEG tilfreds med det her
- Vil jeg få ros/anerkendelse af andre for det
Kreativitet?
Diva-bruden synes bryllupsfora er lidt for meget "hønsegård", befærdet af mennesker hun synes skulle tage at få sig et liv og hun kan slet ikke leve sig ind i det der med at lave egne bordkort - det er for kitchet for hende!
Hun har behov for at bruge sin kreativitet på at skabe rammerne og det overordnede linier til brylluppet og betaler hellere end gerne andre for at stå for det praktiske.
WeddingTools?
WeddingTools er som skræddersyet til diva-bruden. På en time kan man have alt det praktiske omkring budget, huskeliste samt forhandlere mv. oppe at køre og det passer hende rigtig godt.
Nok snak - nu skal der handles!
Bryllupsrejse?
Bryllupsrejsen er for diva-bruden også en chance for at markere sig.
Den vil typisk ikke gå til et traditionelt bryllupsrejsemål men eks. en storby a la New York eller måske en tur til Las Vegas for også at blive gift der.
Morgengave?
Diva-bruden har for længst givet sin kommende mand frække fotos, så.... been there, done that..... og det næste i rækken er rigtig mandehørm a la en køretur i en Ferrari eller noget utraditionelt såsom at have en rigtig fræk bryllupsnat med overraskelser til gommen.


