Luk

Hvad må man ikke gøre til bryllup?

Bryllupsgæsterne

Photo credit: Boho weddings

Et bryllup er naturligvis er en festlig lejlighed, men alligevel kan der opstå pinlige situationer, særligt hvis man som gæst ikke ved, hvordan man skal opføre sig. Nogen bliver alt for berusede, nogle starter diskussioner, andre kritiserer alt fra mad til drikke til underholdning, og gerne direkte overfor bruden. Vi kan nok godt blive enige om, at det er absolut NO GO at gøre, sige eller opføre sig på en upassende måde til et bryllup. Her er en liste over nogle af de ting man ikke må gøre til bryllup, desværre allesammen ting som sker i virkeligheden.

Det her skal du undgå at gøre

At komme i hvidt, vi kender allesammen denne her, men alligevel er der altid en der tænker, at det da må være en udgået regel eller gælder ikke for mig. Der er så mange andre smukke farver at vælge imellem, så gør det i stedet, og respekter bruden på hendes store dag.

Photo: Going to the chapel

Gå for hårdt til den i baren, fri bar betyder ikke fritaget for ansvar. Så begræns dig for at undgå pinlige situationer. Drik lidt, løbende, nyd det, det er faktisk en dag/aften du gerne vil huske, også selvom du “kun” er gæst.

Holde en pludselig og impulsiv tale for brudeparret, det ender oftest ikke godt. Hvis du vil sige noget, så forbered det inden brylluppet, og pas særligt på med alkoholindtaget inden talen.

Stjæle opmærksomheden fra bruden, denne her kræver ikke nogen uddybning. Det er bare ikke pænt. Hold alt nedtonet, både dit tøj og din personlighed, bare denne dag. Det bliver hyggeligt alligevel.

Ringe til bruden/gommen på bryllupsdagen, er du kommet i tvivl om hvornår ceremonien starter, eller om du skal have praktiske sko med, så ring til alle andre, bare ikke brudeparret. På deres store dag skal de ikke forstyrres med praktiske spørgsmål.

The exited bride

Komme for sent, man skulle ikke tro det var nødvendigt at have denne her med. Men det sker så ofte, at en eller flere gæster kommer for sent. Det må ikke ske. Inden du tager afsted hjemmefra skal du indregne evt. trafikpropper osv. på din rute. Kør i god tid, det er også meget mere afslappende for dig selv at ankomme i god tid.

Brokke dig, brudeparret har måske ikke gjort tingene som du ville have gjort, eller måske er din steak ikke helt varm når du får den serveret, måske sidder du ikke sammen med de mennesker du havde regnet med, lad det ligge og nyd dagen alligevel. Der er ingen grund til at sige noget negativt, heller ikke pakket ind i ironi. Et bryllup er meget dyrt og brudeparret har sikkert gjort alt hvad de kunne for at gøre dagen god for alle.

Photo: Wedding Guest Fatigue

Sidde fremme med din mobil hele dagen, medmindre du er nødt til at være ved din telefon af en eller anden vigtig årsag, så sæt den på lydløs og ned i lommen/tasken med den. Tag den kun op hvis du skal have et par billeder, men lad være med at gå i vejen for fotografen eller de andre gæsters udsyn, fordi du skal have et perfect shot af brudeparret.

Pinterest

Lade dine børne løbe rundt, medmindre der er en “børneafdeling”, hvor alle børnene frit kan løbe rundt, så er det okay. Men derudover skal du have styr på dine små banditter.

Fri til din kæreste, et andet pars bryllup er ikke en anledning til at du udøser din kærlighed overfor din kæreste og popper det store spørgsmål. Uanset hvor gode venner I er med brudeparret.  

Hvad tager man på til bryllup? »